Hvis du gerne vil skifte gasleverandør skal du:
- Indgå en aftale med en ny gasleverandør. Den nye leverandør skal bruge dit GSRN - Global Service Relation Number (tidligere kaldt EAN-nummer). Læs om GSRN-nummeret til højre.
- Den nye gasleverandør skal meddele leverandørskiftet til distributionsselskabet i området mindst 30 dage før skiftet. Aftalen med det nye naturgasselskab skal altså være på plads inden da.
- Distributionsselskabet skal derefter kontakte dig for at få en måleraflæsning fra dig på skiftedagen til brug for slutafregningen med den hidtidige gasleverandør.
Du skal ikke meddele din tidligere gasleverandør, at du skifter leverandør. Det gør distributionsselskabet.
- Din tidligere gasleverandør sender dig en slutopgørelse for gasforbruget frem til skiftedagen.
Der kan dog være bestemmelser i din kontrakt med din tidligere gasleverandør, der begrænser dig i tidspunktet for hvornår du kan vælge ny gasleverandør.