Der findes to typer af gasleverandører, nemlig forsyningspligtselskaber og kommercielle gasleverandører:
Forsyningspligtselskabet har pligt til at levere til alle gasforbrugere, som har valgt ikke at blive forsynet af en kommerciel gasleverandør. Forsyningspligtselskabet skal sælge gassen til priser og på vilkår som er godkendt af Energitilsynet. Forsyningspligtselskabet må kun sælge gas i det distributionsområde som forsyningspligtselskabet har bevilling til.
De kommercielle gasleverandører har ret til at levere gas gasforbrugere i hele landet. De fastsætter deres priser og betingelser ud fra kommercielle kriterier, som ikke skal godkendes af Energitilsynet.